Vækkeur er sat til kl 9, selv om vi sov sent da vi har morgenmad inkluderet her og det lukker kl 10. Det er godt nok ikke noget prangende mad.

Mads og Karin går bagefter ned til poolen for at planlægge de næste par dage. Det er virkelig det hyggeligste gårdmiljø poolen er i med hyggelige solstole og havemøbler samt virkelig mange blomster. Det føles ikke som om vi er midt i Los Angeles.

Efter frokost tager vi en uber mod Melrose Avenu, hvor der skulle være flere gode sneakers butikker. Noget som drengene har set meget frem til og begge drenge får købt sig et par dyre (hvis du spørger forældrene) sneakers.

Bagefter går vi til Farmers Market place, sol er et stort, men hyggeligt udendørs sted med en masse spisesteder. Drengene får købt sig en durum hver og Mads og Karin får smagt på endnu et par poke-retter.

Herfra tager vi Uber til Hollywood boulevard, hvor vi skal se de berømte stjerner i fortovet. Der var godt nok virkelig mange stjerner, men sjovt var det at få lov til at finde nogle af ens egne favorit kendisser – der var dog også virkelig mange som ingen af os anede hvem var.

Efter en times gang her bliver vi is-sultne og Karin finder lidt impulsivt et sted som ser meget lækkert ud. Det viser sig dog at være den dyreste is, vi indtil dato har købt🙈

Tryk på pilene for at se flere billeder

DE35F6DB-3EBB-42D9-86F0-65FFFDA792A1

Billede 1 af 18

Se dagens film

Se alle film

[embedyt] https://www.youtube.com/embed?listType=playlist&list=PLrvfxjah2eSPKfXOEN0oYArU4huVq4UTa&layout=gallery[/embedyt]

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *