Endelig dukker to af vores 4 tasker op. Det er Mads’ og Benjamins, fantastisk!! Silas kan låne noget af Benjamins tøj, så Karin går på shopping i en discount forretning, for nu går den ikke længere… der bliver handlet strømper, underbukser, hårbørste, deo, t-shirts og et par langærmet bluser. Ingen jakke eller bukser fortsat… Vores sidste to tasker er endnu ikke lokaliseret, gad vide hvor de er??

Senere tager vi ud og henter vores autocamper. Vi får en hurtig gennemgang af hvordan sådan en fungerer af canadier med kraftig indisk accent og så er det ellers bare ud på vejene. Mads starter med køre. Den fylder noget sådan en autocamper, både i bredden, længden og højden så det er lidt nervepirrende, men med et “lille” stop i en kæmpe Wallmart, hvor vi får købt mad og drikke ind til de næste par dage, kører Mads ud af Vancouver by og klarer det til UG.

Vi kører til første stop på vores camping rute, som kun er ca 2 timers kørsel fra Vancouver. En lille hyggelig campingplads (Coquihalla campground) i byen Hope lige ved en kæmpe flod hvor der skulle være masser af laks. Vi finder vores plads, får sat strøm og vand til autocamperen og lavet os noget mad som det første. Bagefter fordeles sovepladser hvor der er kamp til at sove ovenpå førerhuset.

Se flere billeder ved trykke på pilene og se også den lille film længere nede.

D6BE53FE-8EB2-4877-A8BC-EEFD7E5191D7

Billede 6 af 6

Lille film fra hope

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *