I dag er der parade på den store vej ned mod stranden, det så vi på et skilt i går. Vi ved dog ikke helt hvad det er for en parade eller hvad den indebærer.

Det viser sig at være Ohana God-parade. Her mødes alle de forskellige kristne trossamfund og marcherer derudaf med musik, dans og en masse “God bless you” ud til os tilskuere.

Kl 12 har Karin, Mads og Benjamin tilmeldt sig en surfing lektion med en privat underviser, Cole. Silas har ikke lyst til at prøve kræfter med surfing. Vi starter med lidt undervisning i teknik på land og bliver ellers derefter hurtigt kastet ud i bølgerne. Og her ligger vi så og og padler og bliver skiftevis sendt ud i den ene bølge efter den anden. Det er ikke helt nemt, men det lykkes alle tre at komme op at stå og faktisk surfe op til flere gange. Nogle mere elegante end andre☺️ Efter to timer slutter vi af og har virkelig optur over en fed oplevelse sammen.

Silas støder til ved queens park hvor vi har surfet ud fra og har medbragt frokosten. Her holder vi så en lille picnic med hygge og spil og afslapning i skyggen.

Mads og Karin har imet stort ønske om at prøve af smage “Poke”, som er en lokal ret. Den består af rå fisk (som vi kender det fra sushi) med ris og grøntsager i en skål. Vi finder et fantastisk sted tæt på hotellet og bestiller to forskellige. En med tun og en med blue marlin, som er en sværdfisk og med alt mulig lækkert tilbehør som asparges, forårsløg, tang, macadamia nødder, hav asparges, agurk osv. Drengne er ikke fristede på samme måde, så de bestiller noget grill mad fra madboden ved siden af. Når alle havde fået deres mad gik vi ned stranden og nød den til solnedgangen.

Vi må endnu engang ud på aftenen konstatere at solen er hård ved os her, men hvem havde også tænkt at 2 timer liggende på maven på et surfbræt ville give røde ben 🙈

Tryk på pilene for at se flere billeder

CD8B4D75-2998-45EE-9941-7955B7F51C5F-e1659403897823

Billede 14 af 18

Se dagens film

Se alle film

[embedyt] https://www.youtube.com/embed?listType=playlist&list=PLrvfxjah2eSPKfXOEN0oYArU4huVq4UTa&layout=gallery[/embedyt]

5/7 – dag 18 – Vancouver

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *